DKJord på Danmarks Miljøportal går snart i drift

For tiden er regionerne ved at teste deres indberetning af data til DKJord – og det går rigtig godt for vores 3 regionskunder: Region Hovedstaden, Region Sjælland og Bornholms Regionskommune. De har alle uploadet jordforureningsdata samt GIS flader til hhv. DKJord og Arealinformation (DAI) uden fejl.

Lige nu venter vi så på, at de resterende regioner også får uploadet deres data uden problemer, og forventningerne er, at DKJord på Miljøportalen går i luften i december 2010.

Geokon er samtidig klar med lanceringen af integration mellem kommunernes GeoEnviron system til DKJord. Den overordnede målsætning er følgende:

      Kommunen er altid opdateret med nyeste data fra regionerne via DKJord

      Alle jordforureningsdata er samlet i én database

      Mulighed for at tilknytte yderligere (egne) informationer til jordforureningslokaliteterne stammende fra DKJord

      GIS flader kan anvendes i kommunens eget GIS system

      Kommunen kan indberette jordforureningsdata automatisk til DKJord

Udviklingen er blevet faseopdelt, men målsætningen er klar:

Kommunens medarbejdere skal kun arbejde ét sted – GE Jordforurening DKJord

Første fase indeholder de øverste 3 punkter i overstående oversigt, hvilket betyder at kommunen kan komme i gang med brugen af GE Jordforurening DKJord inkl. data fra regionerne, således at GE Jordforurening DKJord indeholder ét samlet register over alle jordforureningslokaliteter i kommunen.

I næste fase udvides håndteringen af GIS fladerne, således at de flader, som regionerne danner, kan benyttes af kommunerne i deres eget GIS system – denne udbygning forventes i foråret 2011.

I den sidste fase bliver det muligt for kommunerne at kunne indberette egne data til DKJord, men denne udbygning bliver først aktuel, når Danmarks Miljøportal åbner op for, at kommunerne kan indberette.

Integrationen kan nu købes med 15 % rabat indtil den 31.12.2010 – den oprindelige pris er 50.000 kr., men I har nu chancen for at erhverve den for 42.500 kr. resten af året. Dertil kommer 18 % i årlig vedligeholdelsesomkostninger.

Ring og hør nærmere på telefon 3672 3011, eller læs meget mere på vores hjemmeside; http://www.geokon.dk/Miljo/jordforurening.htm

 


Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre   CVR-nr. 15959177
Tlf.: 3672 3011    Fax: 3672 9849   
info@geokon.dk     www.geokon.dk